Nye snegle fra Danmark og Vestgrønlands Paleocæn Snegleslægten Vanikoropsis er især udbredt i Kridttiden, men Rosenkrantz beskrev i 1970 en art fra Nuussuaq halvøen i Vestgrønland. I 1984 påviste Kollmann & Peel, at der var yderligere to arter af Vanikoropsis i Rosenkrantz' materiale, men de opstillede ikke arterne som nye. I 2020 fandt Peter Tang Mortensen i en blok af Kerteminde Mergel fra Grusgraven ved Gundstrup et enkelt eksemplar af en snegl, der ikke tidligere var kendt. Undersøgelser viste, at det var en ukendt art af Vanikoropsis, en slægt, der ikke tidligere var kendt i Danmark. Schnetler & Nielsen beskrev den nye art sammen med de to hidtil ubeskrevne arter fra Vestgrønland. Det viste sig også, at eksemplaret fra Gundstrup er den hidtil yngst kendte art af slægten Vanikoropsis. Det unikke eksemplar blev erklæret danekræ (DK 1133).
a. Vanikoropsis mortenseni Schnetler & Nielsen, 2021; b. Vanikoropsis (s.l.) skoui Rosenkrantz, 1970; c. Vanikoropsis (s.l.) jakobseni Schnetler & Nielsen, 2021; d. Vanikoropsis (s.l.) bashforthi Schnetler & Nielsen, 2021.
Ny artikel om molluskfaunaen fra blokkene af Kerteminde Mergel i fra grusgraven ved Gundstrup I grusgraven ved Gundstrup på Nordfyn er der mange blokke af en lysegrå bjergart, der ofte indeholder aftryk eller stenkærner af mollusker. Bjergarten er Kerteminde Mergel, der bl.a. kendes fra Lundsgårds Klint ved Kerteminde, fra Klintholm ved Nyborg, Svejstrup ved Randers og den nu forsvundne lokalitet Hvalløs på Djursland.Der er gennem de sidste ca. 25 indsamlet et stort materiale, især af Peter Tang Mortensen og Mogens Stentoft Nielsen, begge fra Odense. De seneste ca. 20 år har undertegnede og Mogens Stentoft Nielsen undersøgt og beskrevet faunaen, og ved udgangen af juni 2018 kunne en monografi over faunaen endelig udgives i tidsskriftet Cainozoic Research (Leiden, Holland). Faunaen omfatter 133 arter , hvoraf 27 er nye for videnskaben: Sneglene viser den største diversitet, og af de nye arter er de 23 snegle. Faunan levede formentligt i et 100 - 150 m dybt subtropisk hav i Selandien-tiden.
Arter af familien Aporrhaidae (Pelikanfodssnegle). Øverst Aporrhais gracilis og Drepanocheilus koeneni, Nederst Kangilioptera gundstrupensis og Quadrinervus wienekei. De to sidstnævnte er nye arter..
Schnetler,
K.I. & Nielsen, M.S. 2018:
A Palaeocene (Selandian)
molluscan fauna from boulders of Kerteminde Marl in the gravel-pit at Gundstrup,
Fyn, Denmark. Cainozoic Research 18(1), pp. 3-81. June 2018.
Unik snegleart fra Faxe beskrevet og navngivet Spiniloma faxensis
Blandt de mange fossiler i Alice Rasmussens samling, som hun testamenterede til Geomuseum Faxe, var der en snegl, som ikke burde findes i Faxe kalken. I Alice Rasmussen og Tove Damsholts bog om fossilerne fra Faxe (2010) var den afbildet og foreløbigt regnet for at være en Muricid (pigsnegl). En grundig undersøgelse og sammenligning med beskrivelser og afbildninger i litteraturen viste imidlertid, at sneglen tilhørte underfamilien Spinilomatinae af familien Spinilomatidae, som især kendes fra Jura og Kridt og som uddøde, før Faxe kalken blev dannet. Sneglen er bevaret som et aftryk i koralkalk, og en afstøbning i silikonegummi viser tydeligt de lange pigge, som var på alle vindinger, samt den fine spiralskulptur. Sneglen har fået det videnskalbelige navn Spiniloma? faxensis efter typelokaliteten Faxe Kalkbrud og er det eneste kendte eksemplar af den nye art. Den blev i april 2017 publiceret i Bulletin of the Geological Society of Denmark (Dansk Geologisk Forening). Damholt, T., Rasmusssen, A. & Rasmussen, L. 2010: Fossiler fra Faxe Kalkbrud. 2. oplag. Revideret udgave. Geomuseum Faxe. 48 pp.
Schnetler, K.I., & Milàn, J., 2017: A new Cenozoic record of
spinilomatine aporrhaids (Stromboidea, Caenogastropoda) in the early Paleocene
of Faxe, Denmark.
Katalog over sneglene fra næsekalken udgivet Lauridsen, B.W. & Schnetler, K.I. 2014. A catalogue of Danian gastropods from Baunekule facies. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 32, 117 pp. Abstract
Kataloget indeholder
194 sneglearter
og er baseret
på samlingerne fra
Baunekule
facies, Faxe Formation.
Sneglefaunaen
er ekstremt rig og velbevaret. De fleste arter (109) er kun henført til
slægtsniveau,
9
til endnu højere
niveauer, og 79
til artsniveau.
Sneglene er klassificeret efter Bouchet
& Rocroi (2005)
i
4 forskellige
clades: Vetigastropoda (26
arter og 10
superfamilier); Caenogastropoda (142
arter og
17
superfamilier); Heterobranchia (23
arter og 5
superfamilier) and Opisthobranchia (1
art og
1 superfamilie).
Den nye art
Zaclys?
nuetzeli
n. sp.
opstilles.
Faxe
Formationen er
et koldvands
koral
økosystem
med 'interfingering'
mindre bryozobanker.
Baunekule
facies findes
i den øverste
del af Faxe Formationens bankekompleks, hvor den er udformet som isolerede
linseformede aflejringer på siderne af nogle af koralbankerne. Den er
karakteriseret
af
en meget divers invertebratfauna
i svagt konsolideret
koral-domineret
'floatstone
to rudstone'.
Diagenesen
af Baunekule
facies er af
speciel
betydning,
fordi en stor del af den oprindeligt aragonitskallede fauna ved
rekrystallisering
til
alcit
under den
tidlige
diagenese.
De fleste
snegle kendes ikke fra andre dele af Faxe Formationen.
Faunaen
er meget vigtig for studiet af af udviklingen af fossile og moderne snegle i på
koldtvands koralbanker.
Mange
af slægterne var ikke hidtil kendt fra Danienet.
Ingen
af slægterne fra
Baunekule
facies har
passeret
Kridt/Paleogen
grænsen.
Faunaen er sammenlignelig med moderne sneglefaunaer fra koldtvands koralbanker i
Sneglefaunaen
fra
Baunekule facies
karakteriseres af en meget høj
diversitet
af
temmelig små
millimeterstore
snegle med præference for hård bund og med mere end 63,9 % af arterne levende på
svampe eller koraller. Nogle almindelige arter er overraskende nok typiske
varmtvandsarter. Faunaen
består mest af kænozoiske slægter, og op mod 87 % er sikkert endemiske for Faxe
Formationens koldtvands økosystem. Den
diverse
og
usædvanlige sneglefauna
fra
Baunekule facies
er
uden tvivl knyttet til udviklingen af koldtvands korallers økosystem. Hele teksten kan downloades fra GEUS' hjemmeside på dette link: https://geusbulletin.org/index.php/geusb/issue/view/288
|