Kai Ingemann Schnetler

Snegle fra Faxe

Oversigt over tidligere arbejder
I Faxe Kalkbrud findes der mange sneglearter, der oftest er bevarede som stenkærner med tilhørende aftryk. 
Tidligere indsamledes især stenkærnerne, mens aftrykkene blev oversete. Disse er imidlertid de vigtigste, idet der af dem kan der fremstilles fine afstøbninger i siliconegummi. 
Palæontologen, museumsinspektør J.P.J. Ravn, beskrev 1902 snegle, muslinger og nautiler fra Danmarks kridtaflejringer, idet han henregnede både Faxekalken og Cerithiumkalken i Stevns Klint til kridttidens aflejringer. Schilder (1928) beskrev porcelænssneglene fra Faxe.

I kalkbruddet findes en gang imellem en ikke-hærdnet hvid koralkalk, der kan slæmmes, og heri findes talrige velbevarede snegle. Kalken kaldes siden 1920erne blandt geologer og samlere for "næsekalk", efter et fremspringende parti i kalkbruddet. 
Sneglearterne er næsten alle små, men velbevarede, og den fine bevaringstilstand skyldes, at den oprindelige aragonit er omdannet til calcit. Amatørgeologen K. Brünnich Nielsen omtalte som den første denne fauna af små arter (1919).

1933 reviderede Ravn Faxe-arterne i sin artikel fra 1902, og han behandlede samtidig det indsamlede materiale fra næsekalken. Materialet var indsamlet af K. Brünnich Nielsen og den senere professor Alfred Rosenkrantz. Ravn beskrev en lang række nye arter. 

I 1972 indsamledes et nyt, stort materiale af Sten Lennart Jakobsen og Søren Bo Andersen, og et endnu større materiale er indsamlet af Alice Rasmussen i 1990erne. Også tyskere har undersøgt indsamlet materiale, idet både Alexander Nützel (1997) og Klaus Bandel (1998) har opstillet nye arter fra Faxe.

Undertegnede kunne sammen med de franske palæontologer Pierre Lozouet og Jean-Michel Pacaud i 2001 offentliggøre en lille artikel om familien Scissurellidae fra Faxe. Af denne sjældne familie af små (1 - 2 mm) snegle med slidsbånd kendes nu 5 arter fra Faxe. Af disse kendte Ravn kun en art, mens Bandel (1998) opstillede yderligere en art. De øvrige tre arter er altså nye.
 

Den nye revision
Der er imidlertid stadig mange ubeskrevne arter fra Faxe. En revision  af familien Cancellariidae fra Faxe blev i 2006 udgivet i Leiden, Holland. 
Overfamilien Cancellarioidea omfatter ca. 100 slægter med over 1800 nulevende eller fossile arter (Petit & Harasewych, 1990). Cancellaridae er karakteriserede ved at have 2 - 3 folder på skalsøjlen (columella) og en skulptur af udseende som et gitter (cancellat skulptur), deraf familienavnet. Skulpturen fremkommer ved, at spiralerne og axialribberne (altså de vandrette og lodrette ribber) er nogenlunde ens i styrke og derved danner et gitterværk. Ravn (1933) henførte tre arter til denne familie. De er alle meget sjældne, undtagen Admete ? biplicata. 
Den nye undersøgelse kom i gang, efter at jeg blev kontaktet af Petit i forbindelse med undersøgelsen af molluskerne fra Sundkrogen (Schnetler, 2001). I denne lidt yngre fauna fra Selandien er flere repræsentanter for Cancellariidae almindelige. Richard E. Petit fra South Carolina, U.S.A. var Verdens største kender af familien Cancellariidae, så det var godt at kunne samarbejde med netop ham. Undersøgelsen af Cancellariidae fra Faxe bekræftede, at arter af denne familie er sjældne i Faxekalken, men der er alligevel 8 arter, hvoraf de 6 er nye. 

Herover ses Plesiotriton steni og Unitas aliceae. Billedet til venstre er fotograferet af Leif Rasmussen, Faxe. SEM-billedet til højre er fotograferet af Erik Thomsen, Geologisk Institut, Århus. Begge eksemplarer er fundet af Alice Rasmussen.

Af de nye arter er der 2, der ikke ville kunne opstilles, hvis ikke der i Alice Rasmussens fine Faxesamling var et par små eksemplarer af dem med velbevarede protoconcher. Disse to eksemplarer, der er afbildet herover, er blevet paratyper for disse to nye arter, der tilhører slægterne Plesiotriton og Unitas. De blev i 2005 erklæret for danekræ og blev danekræ-snegle nr. 2 og 3 fra Faxe. Alice Rasmussen har tidligere fået en unik snegl fra Faxe erklæret for danekræ. Det er en lille venstresnoet snegl af familien Cirroidea.
 

Tre eksemplarer af den nye art Tatara danica. Til venstre ses holotypen, i midten et eksemplar fra Alice Rasmussens samling og til højre en afstøbning af en paratype. Det sidste eksemplar har været ca. 25 mm højt, mens de to andre begge er ca. 10 mm høje. Holotypen og paratypen er indsamlet i 1972 af Søren Bo Andersen. Slægten Tatara har en meget karakteristisk munding med tænder på både skalsøjle og inderside af yderlæben.

Bemærkelsesværdigt er det desuden, at der blandt de nye arter er en art tilhørende slægten Tatara, der indtil nu kun er kendt fra New Zealands Eocæn og Miocæn. Desuden kan en anden art fra Faxe henføres til slægten Semitriton, der indtil nu kun er kendt fra Australiens og Frankrigs Eocæn. De to Faxearter er således de ældste repræsentanter for disse to slægter. En mulig forklaring på disse to slægters forekomst i så stor geografisk afstand kan være en havforbindelse mellem Nordsøbassinet og den australsk-new zealandske region i eller efter Danientiden.
 

Semitriton biplicatus (Ravn, 1902), Admetula faksensis, Admetula rosenkrantzi, Unitas anderseni og Unitas aliceae. Højderne er henholdsvis 9,8 mm, 10,3 mm, 6,7 mm, 7,5 mm og  8,8 mm.

Hyppighed af de nye arter

Semitriton biplicatus (Ravn, 1902) er ret almindelig, mens der af den sidste art af Cancellariidae kun kendes et eksemplar. Det er en ubestemt art af slægten Unitas.

Afslutning
Til slut vil jeg gerne fremhæve, at undersøgelser som den igangværende ikke ville være mulige, hvis ikke amatørsamlere indsamlede det vigtige materiale og beredvilligt stillede det til rådighed for palæontologernes undersøgelser. Derfor en stor tak til nu afdøde Alice Rasmussen og hendes familie! 

Også stor tak til Søren Bo Andersen, Århus og Sten Lennart Jakobsen, København, fordi de stillede deres samlinger fra næsekalken til min rådighed.

Litteratur

Bandel. K. 1998: 
Scissurellidae als Modell für die Variationsbreite einer natürlichen Einheit der 
Schlitzbandschnecken (Mollusca, Archaeogastropoda). Mitteilungen aus dem Geologisch-Paläontologischen Institut der Universität Hamburg 81, 1-120.

Nielsen, K.B. 1919: 
En Hydrocoralfauna fra Faxe. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening 19, 5-63.

Nützel, A. 1997: 
Über die Stammgeschichte der Ptenoglossa (Gastropoda). Berliner 
Geowissenschaftliche Abhandlungen E 26, 229 pp., 35 plates.

Petit, R.E. & Harasewych, 1990: 
Catalogue of the Superfamily Cancellarioidea Forbes & Hanley, 1851 (Gastropoda: 
Prosobranchia). The Nautilus, Supplement 1 (Issued with Volume 
103): 69 pp.

Ravn, J.P.J. 1902: 
Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater. Det Kongelige 
Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. Række, naturvidenskabelig og 
mathematisk Afdeling XI. 4: 70 pp.

Ravn, J.P.J. 1902: 
Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. II Scaphopoder, Gastropoder og 
Cephalopoder. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. Række, 
naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling XI 4: 5-66 pp., pls. 1-5.

Ravn, J.P.J. 1933: 
Études sur les Pélécypodes et Gastropodes du Calcaire de Faxe. Det Kongelige 
Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling, 9. Række, V 2. 1-74.
 

Schilder, F.A. 1928: 
Die Cypraeacea des Daniums von Dänemark und Schonen. Danmarks 
geologiske Undersøgelse IV. Række 2(3): 27 pp. 

Schnetler, K.I., Lozouet, P. & Pacaud, J.- M. 2000: 
Revision of the gastropod family 
Scissurellidae from the Middle Danian (Paleocene) of Denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark 48: 79-90. Copenhagen.

Schnetler, K.I. 2001: 
The Selandian (Paleocene) mollusc fauna from Copenhagen: the Poul Harder 
1920 Collection. Geology of Denmark Survey Bulletin 37: 85 pp.

Schnetler, K.I., & Petit, R.E. 2006: Revision of the gastropod family Cancellariidae from the Danian (Early Paleocene) of Fakse, Denmark. – Cainozoic Research 4(1–2), pp.97–108.