Kai Ingemann Schnetler
Startside Op

 

  United Kingdom Flag

”Glaubersaltmetoden”

til udvinding af små fossiler

fra kridt- og kalkbjergarter

Når man indsamler fossiler i Skrivekridt eller bryozokalk fra Danien, finder man de større fossiler ved at bruge sine øjne og ved at flække kalkblokkene med en hammer. Fossilerne kan løsnes med en kniv og renses med nåle, vand og børste o. s. v., eller de kan repareres og limes – alt dette kaldes præparation. Man vil dog hurtigt gøre den erfaring, at der er langt mellem de større fossiler, såsom søpindsvin, muslinger, brachiopoder og hajtænder.

                      Heldigvis findes der en metode til at udvinde de små fossiler i kridtet eller kalken på. Disse kan ikke umiddelbart ses, men ved at anvende denne metode vil man opdage, at der ofte findes mange små fossiler gemt i bjergarterne. Man skal bruge:

bulletkridt- eller kalkprøve på f. eks. ½ - 1 kg. Prøven grovknuses med hammer til stykker på ca. 1 – 2 cm.
bulletGammel gryde og grydeske.
bulletGasblus eller kogeplade.
bulletDybfryser (eller frostvejr om vinteren).
bulletGlaubersalt (Na2SO4) – fås hos materialisten.
bulletSigte og haveslange til spuling af prøven. 

Først laves en mættet opløsning af glaubersalt (ca. 900 g pr. liter vand), og opløsningen skal opvarmes til ca. 40 grader. Kridtprøven kommes i gryden, og der røres godt. Så standses opvarmningen, og efter ca. 1 times afkøling sættes gryden i dybfryseren (helst i plastpose!) Når prøven er frosset efter ca. 10 timer, tages den ud, og man vil se, at der er dannet lange krystaller af glaubersalt. Denne proces vil efterhånden helt sprænge kalkstykkerne fra hinanden. Prøven opvarmes til kogning og afkøles atter. Processen gentages fra 6 til 15 – 20 gange, alt efter, hvor hård kalken er). Efter den sidste opvarmning sigtes prøven under rindende vand – helst udendørs, så afløb ikke stoppes!

                      Tilbage i sigten ligger slemmeresten, der består af fine kalkpartikler samt forhåbentligt mange små fossiler. Efter tørring sorteres slemmeresten under stereolup, og der kan bl. a. findes små brachiopoder, søliljestilke, bryozoer (mosdyr), skalrester og rester af tandapparatet (Aristoteles’ lygte) fra regulære søpindsvin og plader fra søstjerner.

NB! Man kan selvfølgelig godt bruge de bedste gryder og køkkenets keramiske plader, men risikoen for, at ens hobby bliver upopulær, er overhængende!

       Det kan også godt være, at materialisten spørger deltagende til ens fordøjelsessystem, da stoffet åbenbart også har en medicinsk anvendelse!