Kai Ingemann Schnetler
Startside Op

 

  United Kingdom Flag

Afstøbninger af fossiler

Fossiler er rester af fortidens dyre- og planteliv. Hvordan de er bevaret, er meget forskelligt, men oftest er det de hårde dele som skaller, knogler eller tænder, der findes i jordlagene. De oprindelige skaller kan være bevarede, især i lag fra Jordens yngre aflejringer, men det sker ofte, at der kun findes aftryk og/eller stenkerner af den oprindelige skal. Her skal der gives en kort oversigt over forekomsten af almindeligere sten med aftryk, som kan anvendes til at lave afstøbninger af, samt en gennemgang af forskellige teknikker, der kan anvendes. 

 

Forekomst af egnede stentyper

1. Flint fra Skrivekridt og Danienkalk.

I Danmarks undergrund findes lag fra disse to aflejringer under morænen (Istidens aflejringer) i store dele af landet, og af Istidens gletsjere er de spredt og kan findes overalt, især flint. Flint fra Skrivekridt er for det meste sort, mens Danientidens flint er gråt, undertiden hvidt. I flinten er aftryk af  datidens liv i havet ret almindelige. Det kan f. eks. være pigge eller skalrester af søpindsvin, muslinger eller brachiopoder. En sjælden gang kan man finde et aftryk af det store krebsdyr Palaega danica. Her vises også en afstøbning af 2 søpindsvinepigge (Tylocidaris abildgaardi), som en elev i en 5. klasse havde fundet.

                                                    

            Palaega danica, 6,5 cm                                             Tylocidaris abildgaardi, 0,9 cm

            Danienkalk, Hanstholm                                                  Fra løs blok af Danienkalk

 

2. Kalk fra Fakse Kalkbrud.

Koralkalken fra Fakse indeholder et utal af aftryk og stenkerner af snegle, muslinger, nautiler (blæksprutter med snoet skal) og krabber, og heraf kan der fremstilles smukke afstøbninger. Forsteningerne viser, at datidens hav (for ca. 65 mill. år siden) var subtropisk. Der er desuden fundet mange tænder af hajer og rester af mange andre dyrearter.

 

                                                 

  Fusinus faxensis, 7,0 cm                                                              Charonia sp., 4,5 cm

Original på Geologisk Museum                                             Original på Geologisk Museum

 

3. Konkretioner af lerjernsten fra Trelde Næs.

Ved Trelde Næs kommer det fede, grågrønne Lillebæltsler frem i klinterne, og af bølgerne udvaskes der fossiler, der kan findes i strandkanten. Det kan være stilke af søliljer (et dyr!), hajtænder eller hårde sten, de såkaldte konkretioner. Disse indeholder af og til krabber, eller aftryk af snegle og muslinger. Aftrykkene er så velbevarede, at der kan laves beskrivelser og bestemmelser af dem. De stammer fra Eocæntiden (ca. 50 mill. år siden).

 

                     

                                             Galeodea sp., 4.5 cm                      Volutocorbis sp., 4.8 cm.

  

 4. Miocæne blokke fra Sydvestjylland.

I grusgrave i Sydvest- og Sønderjylland findes af og til rustbrune blokke, hvor de oprindelige skaller er opløste. De stammer fra perioden Mellem Miocæn (ca. 15 mill. år siden) og indeholder mange forskellige snegle og muslinger. Almindeligst er en lille pelikanfodssnegl.

 

              

      Aftryk af miocæn blok        Afstøbning af samme blok

                                                              Længde 5,5 cm.              

 

5. Grønsandskalk fra Nordsjælland.

Hårde lag af grønsandskalk fra Paleocæntiden (ca. 60 mill. år siden) findes i grusgrave og på stranden, f. eks. ved Klint. Også af disse sten kan der laves fine afstøbninger.

 

Afstøbning af blok fra Klint. Højde af afstøbning 9 cm.

Der ses flere eksemplarer af den store Volutilithes nodifera.

 

Forskellige afstøbningsteknikker

1. Voksaftryk.

Aftrykkene af f. eks. snegle fra Fakse har været kendt i mange år, og tidligere brugte man voks, som man pressede ned i aftrykket. Hvis man var heldig, kunne man lave et fint aftryk, men det var ikke videre holdbart, og detaljerne i overfladen var ikke de allerbedste. Voks har dog et par fordele: Hvis aftrykket mislykkes, kan man lave det om igen, og desuden er det billigt. Almindelig grå modellervoks er udmærket til at lave aftryk med, hvis der er tale om ret simple aftryk.

2. Gips.

Almindelig gips (CaSO4) kan også anvendes ved simple aftryk, hvor afstøbningen kan tages direkte af. Med modellervoks eller ler laves en beskæring (afgrænsning) af stenen, så man får det ønskede aftryk med. Derpå røres gipsen ud i vand, og man har så en vis tid til at hælde gipsen ned i aftrykket. Når gipsen er færdighærdet, kan man med forsigtighed tage afstøbningen ud (gips er hårdt og kan let gå itu!) Der er altså tale om samme teknik som den, der anvendes ved afstøbninger af f. eks. dyrespor.

3. Silicone-gummi.

De afstøbninger, der er vist på de foregående sider, er lavet med silicone-gummi. Dette materiale giver meget fine afstøbninger og kan, da det er elastisk, også anvendes ved komplicerede hulrum, f. eks. aftryk af snegle, hvoraf den bredeste del er inde i stenen. Dette stof anvendes da også af faggeologer (og i industrien til støbeforme). Det er stærkt, holdbart og elastisk og har kun få ulemper. Det kan ikke anvendes af mindre børn, da især hærderen er brandfarlig og sundhedsskadelig, og desuden er det meget dyrt (pris ca. 1000 kr. for 5 kg!).

Her skal arbejdsgangen alligevel gennemgås:

a. Uønskede hulrum og revner forsegles (lim, lak, modellervoks m. m.)

b. Stenen påføres et slipmiddel, så afstøbningen slipper lettere. Det kan f. eks. være opvaskemiddel

(sulfo) opløst i vand i forholdet 1:3 eller en opløsning af brun sæbe.

c. Støbemassen blandes. Det sker f. eks. i et engangskrus, hvori den hvide grundmasse tilsættes 1-2 % hærder. De to komponenter røres godt sammen, idet det undgås at røre for meget luft ned i støbemassen. Efter udrøringen har man en vis arbejdstid inden størkningen. (1% hærder = ca. 4 timer, 2% ca. 70 min.)

d. Påføring af støbemassen. Ved simple forme hældes støbemassen forsigtigt i fra det ene hjørne. Ved fine detaljer er det bedst at pensle støbemassen, så alle porer fyldes. Afgrænsningen skal ske, inden påføringen og der bruges modellervoks. Det er vigtigt, at der er afgrænses omhyggeligt, da støbemassen er meget tyndtflydende.

e. Udtagning af afstøbning. Efter 1-24 timer, afhængig af % hærder og temperatur er hærdningen sket, og den færdige afstøbning kan udtages. Dette sker forsigtigt under rindende koldt vand, som gerne skal ned i revnen mellem aftryk og afstøbning, så slipmidlet kan opløses og virke.

Efter udtagning skal afstøbningen helst ligge vandret i nogle uger, indtil efterhærdningen er sket.

 

Litteratur. I ”Varv” 1970, nr. 2 er der en artikel af Søren Bo Andersen (Formfuldendt), hvor metoden grundigt beskrives.

 

Silicone-gummiet er af fabrikatet ”Silastic” 9161, fremstilles af Dow Corning, hærder N9162.

 

Forhandler:

Diatom værktøj A/S

Avedøreholmen 84

2650 Hvidovre.