|
Direkte scanning af fossiler Enhver, der har forsøgt sig med at fotografere fossiler, ved, at det ikke er noget, som man uden videre kan gøre med et godt resultat. Fossiler kan som bekendt have mange forskellige former, farver og størrelser, og ofte er de bevaret, så der ikke er nok kontrast. Hvis man har kendskab til spejlreflekskameraer, kan man forsøge at sætte mellemringe ind for at opnå en passende størrelse på negativet (makrofotografering), og på den måde kan man fotografere selv små fossiler. Det er ofte svært at lægge lyset, så resultatet af fotograferingen bliver godt, fordi mange fossiler er glatte og skinnende. Hvis man fotograferer f. eks. snegle, muslinger og ammoniter, er der tradition for, at lyset skal komme fra NV, d. v. s. skråt fra venstre. Tidligere kom så arbejdet i mørkekammeret med fremkaldelse og forstørrelser. Med digitalkameraets udvikling er fotografering af fossiler blevet hurtigere, billigere og i mange tilfælde af tilstrækkelig god kvalitet. De fleste digitalkameraer har en makrofunktion, så de kan tage billeder på en afstand af ned til nogle få cm. En meget stor fordel er det selvsagt, at man kan se resultatet med det samme. Til fotografering af visse fossiler kan man også anvende en scanner af flatbed-typen. Det skal helst være fossiler med lavt relief, f. eks. fossiler fra moler eller cementsten - eller fra den litografiske skifer fra øvre Jura (f. eks. fra Solnhofen i Sydtyskland). Man kan dog også scanne f. eks. hajtænder eller krabber fra Trelde Næs, og med nogle scannere kan man faktisk få egnede billeder af f. eks. sneglehuse, der som bekendt ikke netop er plane. Man kan eksperimentere med scannerens opløselighed og behandle billedet i sin computer i et billedbehandlingsprogram (f. eks. Microsoft Photo Editor eller Adobe Photo Shop). I et sådant program kan man endog "præparere"/ manipulere dårligt bevarede fossiler og således sætte brudstykker sammen (!) Metoden er beskrevet i artiklen: Direkte skanning: Ny teknik til illustrering af geologisk materiale. Af Richard G. Bromley og Bjarni Richter. Geologisk Tidsskrift 1998, hæfte 4: pp. 1-10.
Nogle eksempler på scannede fossilerCikade fra cementsten, Ejerslev på Mors. Længden af dyret ca. 2 cm. To laksefisk fra moleret på Fur. Omtrent naturlig størrelse. Krebs fra øvre Jura, Solnhofen. Omtrent naturlig størrelse.
. Hajtand Naturlig størrelse. Hajtænder fra Gram Leret. Naturlig størrelse. Øvre Miocæn tid (ca. 8 mill. år før nu).
Snegl (Muricopsis pereger) fra Øvre Oligocænt Brejning Ler, Saint-Gobain Weber's lergrav ved Ølst. Højde 15 mm.
Septarie (kalkkonkretion) med krabbe fra Oligocænt ler (30 mill. år før nu).
Flue fra cementsten, Fur Længde 1 cm. Eocæn tid (ca. 56 mill. år før nu).
|