Kai Ingemann Schnetler

Forstenede søpindsvin

De fleste af de forsteninger, som man ser blandt elevernes egne fund, er søpindsvin. De findes oftest som stenkerner, hvor man tydeligt kan se de 5 porerækker, og skallerne kan være mere eller mindre fladtrykte. Forstenede søpindsvin kan findes stort set overalt: På stranden, i grusgrave, på grusveje og på marker. De hører hjemme enten i Danientiden eller i Kridttiden og er af istidens gletsjere aflejret overalt. Også i Nordtyskland er de almindelige, mens de stort set ikke findes i Norge og Sverige.

Søpindsvin og søstjerner fra Skrivekridtet

1. Echinocorys, 2. Galerites, 3. Søstjernen Recurvaster, 4. Søstjernen Metopaster, 5. Phymosoma, skal og en enkelt pig, 6. Stereocidaris, 7. pigge af Stereocidaris

Fra Palle Gravesen 1989: Værd at vide om forsteninger. 

De allerfleste af søpindsvinene er lidt aflange og har to åbninger på undersiden: Den ovale mund og det cirkulære gat. De tilhører slægten Echinocorys, den store form hedder Echinocorys sulcatus og den lille Echinocorys obliquus (artsnavnet obliquus bestyder ”skæv”, hvilket hentyder til skallens usymmetriske nederste del. De stammer begge fra Danientiden (65 mill. år siden). I det lidt ældre skrivekridt findes der andre arter af Echinocorys. En mindre form er slægten Galerites, der har en mere cirkulær underside, en rund mund midt på undersiden og et ovalt til rundt gat nær undersidens rand. Både Galerites og Echinocorys tilhører de irregulære søpindsvin, der er usymmetriske og har en for - og en bagende.

Der findes en anden stor gruppe af søpindsvin, der kaldes de regulære. De er 5-symmetriske og har altså ingen for - eller bagende. De har en cirkulær mund midt på undersiden og gattet midt på oversiden. Desuden har de store pigge (der kan være kølleformede) og et kompliceret tandapparat, der kaldes ”Aristoteles’ lygte”. Rester af dette apparat, der indeholder 60 løsdele (!), findes almindeligt ved slæmning af behandlet kalk eller kridt. Vigtig blandt de regulære søpindsvin er slægten Tylocidaris, idet det har vist sig, at en række arter afløser hinanden i løbet af Danienperioden og derfor kan anvendes til datering af et bestemt Danienlag. Desuden er arter af slægten Phymosoma almindelige. De har alle slanke pigge, mens andre slægter har pigge med torne eller ”vinger”.

Fra Palle Gravesen 1989: Værd at vide om forsteninger.

Som nævnt er de fleste forstenede søpindsvin stenkerner, men hvis man søger i kalk- eller kridtgrave, kan man finde eksemplarer, hvor skallen er bevaret. Undertiden er der dannet smukke krystaller af calcit inden i søpindsvinet.

Flintaftryk kan være meget velbevarede og velegnede til afstøbninger, og en del af vor viden om søpindsvin skyldes mere eller mindre komplette aftryk i flint.

Til slut kan det nævnes, at søpindsvinet tilhører gruppen pighuder, der desuden omfatter søstjerner, slangestjerner, søpølser og søliljer. Også rester af disse dyr (undtagen søpølser) er almindelige i kalk og kridt. Forstavelsen ”sø” kommer fra tysk ”See” og betyder altså noget med hav. Alle søpindsvin er marine, d. v. s. lever kun i havet – og altså ikke i søer!

   Aristoteles’ lygte af nulevende søpindsvin.                 Nulevende regulært søpindsvin       

   Højde 3 cm. Øverst ses de 5 tænder.                           (tangborre), set fra undersiden.

                                                                                              Diameter 2,5 cm.